Et grundlæggende princip i kognitiv terapi er at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende og selvundertrykkende og mere selvunderstøttende og nuanceret.
Terapeuten er aktiv og strukturende og der gives ofte ”hjemmearbejde”, det vil sige øvelser og lignende, som man skal udføre mellem sessionerne. Der vil også være psykoedukation, dvs. undervisning i både den psykiske lidelses kendetegn og psykisk velvære,
Oftest tager terapeuten og patienten udgangspunkt i at udforske, hvilke tanker eller forestillingsbilleder der udløser de negative reaktioner. Der lægges vægt på at finde alternative fortolkningsmuligheder, som kan erstatte dem, der udløser de negative følelser. Der tages udgangspunkt i de positive sider og færdigheder, man har, men som man slet ikke kan få øje på i alt det negative. De negative tanker, man har om sig selv, har ofte rod i tidligere oplevelser og erfaringer.
I kognitiv terapi er der et ligeværdigt forhold mellem klient og psykolog. Du er eksperten på dit liv. Du ved mest om dit liv. Jeg er eksperten på de psykologiske metoder og har den behandlingsmæssige erfaring. Sammen udgør terapien altså et fælles projekt. Terapeut og patient finder i fællesskab nogle situationer, som plejer at medføre fx angst, vrede eller tristhed. Du vil lære konkrete strategier og redskaber til at regulere og tackle dit problem – langsomt men sikkert får du opbygget en større og større “værktøjskasse”.
